I dag har undervisere et stort antal ressourcer og værktøjer til rådighed, som de kan bruge i forbindelse med at undervise elever på en mere engagerende, interaktiv og inkluderende måde. Samtidig er sådan et stort antal alternative muligheder ikke nødvendigvis til hjælp for undervisere, der for første gang bevæger sig ud i digitalt baseret undervisning…

Undervisere og instruktører på alle niveauer og områder er forkælet med et væld af forskelligartet digitalt indhold, de kan vise, foreslå og anbefale deres elever. For at sikre en indvirkningsfuld og god læringsoplevelse for elever er undervisere nødt til at være i stand til at vælge, tilpasse og håndtere de mest egnede materialer og ressourcer.

Digitale uddannelsesressourcer er effective, når:

• De matcher (og muligvis overgår) elevers forventninger (dvs. WOW effekten)
• De går i tråd med undervisningsformatet
• De er lette at bruge og fortolke (for både elever og undervisere)
• De er stimulerende, engagerende og generelt attraktive

I kontekst af dette undervisningsområde vil elever blive introduceret til hvert af de formelt introducerede DigCompEDU kompetencer, som også er anerkendte af DigCompEDU som instrumentale for at skabe et optimalt IT setup omkring en digital læringsoplevelse.

Det er ikke tilfældigt, at Område 2* er anerkendt af DigCompEDU som den første byggesten til en omfattende, indvirkningsfuld og effektiv læringsoplevelse: hvis undervisere ikke forstår at udnytte den type digital ressource, de har brug for til at understøtte deres undervisning, vil det være desto sværere at bibeholde elevers engagement og sikre bedre kvalitetsstandarder.

*Område 1 refererer til Fagligt Engagement og er stadig kun peer-to-peer I kontekst af DigCompEDU, dvs. underviser til underviser.

Digitale ressourcers fokusområder

Udvælgelse af digitale ressourcer At identificere, vurdere og vælge digitale ressourcer til undervisning og læring. At overveje specifikt læringsmål, kontekst, pædagogisk tilgang og elevgruppe, når der vælges digitale ressourcer og planlægges, hvad de skal bruges til.	Skabelse og modificering af digitale ressourcer At modificere og udbygge  eksisterende ressourcer med åben licens og andre ressourcer, hvor dette er tilladt. At skabe eller være fælles om at skabe nye digitale uddannelsesressourcer. At overveje specifikt læringsmål, kontekst, pædagogisk tilgang og elevgruppe, når man designer digitale ressourcer og planlægger, hvordan de skal bruges.	Håndtering, beskyttelse og deling af digitale ressourcer At organisere digitalt indhold og gøre det tilgængeligt for elever, forældre og andre interessenter. At beskytte personfølsomt digitalt indhold. At respektere og følge relgler om privatliv og copyright korrekt. At forstå brugen af åben licens og åbne uddannelsesressourcer, inklusiv deres korrekte tilskrivning.

At udvælge digitale ressourcer er ikke så umiddelbart, som det kan synes. Som allerede nævnt har undervisere et væld af alternativer stillet til deres rådighed af specialiserede firmaer og/eller institutioner.

At være i stand til at vælge den mest egnede til en given undervisningssituation kan være forskellen på en behagelig oplevelse for elever (og undervisere) eller en dårlig.

Udvælgelse handler ikke kun om “identificering”: det indebærer også en kritisk vurdering og evaluering af en given ressource baseret på nogle få nøglebegreber såsom læringskontekst og det forventede læringsudbytte.

Det første filter til en succesfuld digital læringsoplevelse for elever er repræsenteret ved en undervisers søgestrategi, der skal identificere egnede IT værktøjer og ressourcer. Søgestrategien skal være så konkret og præcis som muligt for at undgå gentagelser og spild af tid med at browse internettet.

Et “trick” er brug af og strukturering af nøgleord: jo mere specifik i forhold til den given kontekst, jo bedre.

Udvid gerne din research ved at bruge egnede og relevante synonymer, der kan hjælpe med at identificere ressourcer, der ellers ville være gået tabt.

Det er mest sandsynligt, at den første runde af søgninger vil lede til en klynge potentielt egnede kilder.

Det er nu tid til at bruge filter nummer to, som er repræsenteret ved identifikation og udvælgelse af de ressourcer, der er mest relevante og meningsfulde for den digitale uddannelsesoplevelse. Denne filtreringsproces bør, igen, gøre brug af nøgleord: jo mere nøgleordene går igen, jo større er sandsynligheden for, at materialet matcher dine behov. I dette tilfælde skal du fokusere på:

• Fag
• Kategori af involverede elever
• Resultater og faciliterende midler understøttet af ressourcen / værktøjet

Det faktum, at det valgte værktøj / ressource synes at matche alle søgekriterier, betyder ikke nødvendigvis, at man har fundet, hvad man ledte efter. Det spørgsmål, man bør stille sig selv, er: 

• Hvem udbyder dette værktøj?
• Hvor kommer det fra?
• Hvor finder jeg information om udbyderen?

Hvis man kæmper med relativt hurtigt og let at finde svarene, er det mest sandsynligt, at man er nødt til at træde et skridt tilbage og:

• Genoverveje andre muligheder, der oprindeligt blev fravalgt
• Foretage endnu en søgerunde, hvor nøgleord bruges i forbindelse med mere institutionelle kilder (dvs. bibliotek, universitet, undervisningsminiserium, osv.).

Man har endelig fundet en pålidelig kilde, der matcher alle søgefiltre…men kan man tilgå den? Et af kriterierne, der bør styre ens beslutning er ikke kun relevansen af en digital ressource, men også og måske mere vigtigt adgangen til den, ellers er der ikke nogen rigtig fordel ved den. Et nemt og hurtigt trick er altid at dobbeltchecke typen af licens, der er tilknyttet til et givent indhold (klik her for de internationale standarder og referencer): ideelt set og med de samme øvrige kriterier bør man se efter materiale / værktøjer /ressourcer med en meget fleksibel licens for at kunne få flere fordele og friheder i forhold til anvendelse og resultater.

Vær venligst opmærksom på at betydelige restriktioner også gælder for gratis indhold, f.eks. i form af maksimum antal gratis licenser eller antal af gratis logon uden abonnement. For et lille beløb kan man ved de fleste applikationer, der understøtter digital uddannelse, normalt tilgå endnu flere services (f.eks. tilgå et større antal features jo større beløb man betaler). Hvis man er underlagt budgetrestriktioner, skal man i høj grad dobbeltchecke, før man tager en ressource I brug.

Hvis alt er gået planmæssigt, har man nu en ressource, der synes egnet, pålidelig og fuldt tilgængelig. Det sidste skridt på vejen er det vigtigste: er denne digitale ressource “virkelig” brugbar i forhold til det givne læringsmål?

Det kræver lidt arbejde at svare på dette spørgsmål. På dette stadie bør man sikre ressourcens stabilitet i forhold til:

• Elevers kompetenceniveau – begyndere må ikke føle sig overvældet, og dygtige elever må ikke føle, det er for let.
• Den tiltænkte pædagogiske tilgang i forhold til at implementering og operationalisering – f.eks. en ressource, der er for teoretisk baseret sammenlignet med case-based undervisning, og omvendt.

Skabelse og modificering af digitale ressourcer er ikke udelukket hverken for begyndere eller undervisere, der bevæger sig ud i digital uddannelse for første gang. Som ved alle DigCompEDU’s kompetencer findes der en færdighedsskala, der tager den progression i betragtning, som elever (dvs. undervisere) går igennem på deres vej til at blive e-undervisere.

Dette underområde nummer to bygger på nummer et fra to forskellige perspektiver:

• Nybegyndere indenfor online uddannelse bliver sandsynligvis inspireret af andre eksterne kilder til senere at udvikle deres egne ressourcer.
• Processen med at håndtere eksternt og eksisterende materiale indikerer forståelse for grundlæggende licensering som minimum.

Igen, modificering og redigering indikerer ikke nødvendigvis højt sofistikeret tilpasning og re-branding af eksisterende materiale via avanceret software…dette er noget, der måske kommer på et senere stadie.

For nuværende betyder modificering og redigering, at man gør indhold egnet og relaterbart til: 

• Undervisningens indhold
• Læringsudbytte
• Elevers interesse
• Undervisers præferencer

I det tilfælde at man har fundet mere end én pålidelig og fuldt tilgængelig digital ressource til online undervisning, er man sikkert interesseret i at opnå det fulde udbytte af begge (alle) ressourcer.

Kombinering betyder at finde en måde at integrere og udnytte hver af de features, man synes, er specifikt egnede til specifikke dele af ens undervisning.

Hvis vi husker det seneste eksempel, kan man have en ressource skræddersyet til case-based undervisning, og en der er mere rettet mod teoretiske rammesætninger: et “evolutionært” perspektiv på online undervisning vil tillade en at bruge begge to fremfor kun den ene.

Med denne kompetence træder vi ind i et nyt færdighedsdomæne, hvor underviseren endelig er i stand til at tage skridtet videre forbi det, der er tilgængeligt på nuværende tidspunkt, og begynde at skabe nye kreative løsninger.

Et redskabs kompleksitet er ikke relevant. Det, der betyder noget, er endnu engang relateret til stabiliteten af en nyudviklet ressource: 

• Elevers evne til at forstå og udnytte den som en integreret del af deres digitale uddannelse.
• Dens brugbarhed i forhold til undervisningsformål – at balancere behovet for teoretisk viden og oplevelsesbaserede resultater.
• Skalerbarheden og replikerbarheden i de tilfælde, hvor tilpasning er nødvendig (eller fordelagtig I andre online uddannelsessammenhænge).

Her oplever vi for første gang et af de mange overlap med kompetencer fra andre områder.

Fagligt Engagement (Område 1) har dets egen målepind Professionelt Samarbejde, der indikerer, at brugen af digitale teknologier gør det nemmere og mere effektivt at overføre information i en organisation, men også at man på bedre vis udnytter digitale teknologier til at styrke og innovere de services, som organisationen tilbyder.

Undervisere opfordres til at inkorporere kollegers erfaringer og gode praksisser i deres vidensdomæner og til at opsøge alternative måder til at finde på kreative løsninger – et af hvilke helt sikkert er at tage fælles rammesætninger for undervisning under overvejelse.

Referencer til konteksten (dvs. læringsmiljøet), hvori online undervisning implementeres er en regulær evergreen, som DigCompEDU ofte synger.

Det nyudviklede indhold kan muligvis være inspireret af eksisterende ressourcer, der allerede beviseligt er fordelagtige og indvirkningsfulde. Jo mere original, unik og “skræddersyet” en ressource er, desto større er risikoen for tvetydighed og usikkerhed i forhold til dens pædagogiske nøjagtighed. 

Undervisere opfordres til at eksperimentere med og teste deres indhold, så længe de forstår, at klasseværelser ikke er laboratorier…

Det er undervisernes fakulteter/ledelse, der beslutter, hvilke licenser deres undervisningsmateriale skal indeholde. Selvom åbne licenser kan synes de meste generøse og altruistiske alternativer (og derfor positive og oprigtige), anbefales det altid først at overveje konteksten af den given online undervisning: i tilfælde af betalt uddannelse kan det synes uretfærdigt i elevernes øjne, hvis man overhovedet ikke lægger nogen restriktioner på sit indhold.

En ting, man altid skal overveje, er hvad licens-regulativerne foreskriver for hvert scenarie (f.eks. hvis det nyudviklede indhold stammer fra allerede eksisterende ressourcer tilgængelige for alle, vil ledelsen aldrig lægge restriktioner på det).

Håndtering, beskyttelse og deling af digitale ressourcer handler om undervisernes brug af digitale ressourcer udover deres standardbehov (f.eks. e-bibliotek), og endnu mere generelt hvordan uddannelsesudbydere håndterer data og information, der indsamles via digitale kanaler.

Relativt set er dette den mest tekniske del af Område 2, hvori uddannelsesudbydere er nødt til at gøre sig bekendt med:

• Måder og metoder til at dele indhold
• Licenser
• Håndtering af personfølsomme data 

Selv noget så tilsyneladende simpelt som at sende en email, indikerer forskellige færdighedsniveauer. Uddannelsesudbydere bør altid have i baghovedet, at digital kommunikation øger risikoen for potentielle misforståelser set i forhold til traditional ansigt-til-ansigt kommunikation: klare, korte og præcise emails sparer tid for modtageren og undgår risikoen for, at afsenderen bliver misforstået.

Emailens emnelinje bør være selvforklarende, i tråd med emailens tekst og meget sigende i forhold til den delte besked.

Vedhæftede filer bør klart indikere datoen for dokumentets oprettelse og den nuværende version (f.eks. kladde, klar til review, endelig, osv.).

Dette kræver forståelse for, hvordan digital kommunikation og copyright fungerer. Hver gang man deler indhold online, skal man være opmærksom på, at det, man skriver, bør være så klart og præcist som muligt, men på samme tid så omfattende som muligt.

Oftest søger folk efter hurtig og letforståelig information: efter en meget kort introduction (der skal hjælpe læseren til bedre at forstå, hvad det er, han/hun interagerer med) går man lige til sagen og benytter sig af tekstformattering til at rammesætte indholdet og opstille teksten på logisk vis.

I dag er bibiloteker og arkiver blevet erstattet af skyer*, den nemmeste og hurtigste måde at dele digitalt indhold med andre. Skyer sikrer, at man har alt, man skal bruge med sig overalt…

Det er vigtigt at pointere, at den korrekte adgang til din sky kan deles med kolleger og elever, så de også kan tilgå og downloade indholdet uafhængigt af dig. På samme måde som du sikkert ikke ønsker uvelkomne gæster i dit hjem, er du også imod ideen om, at fremmede kan kigge i dit digitale arkiv: lav et robust password, og hvis muligt, benyt yderligere sikkerhedsforanstaltninger som f.eks. med kreditkort / bankkonto (totrinsbekræftelse).

*F.eks. Google Drive for Gmail brugere, Dropbox og mange andre..

Man ønsker bestemt ikke, at nogen skal antyde, at man har “stjålet” hans/hendes indhold uden at kreditere vedkommende korrekt, eller at man ikke anerkender materialet som deres originale intellektuelle produkt.

Dette kan ikke blot på træls vis ødelægge dit omdømme, men kan også føre til alvorlige juridiske konsekvenser.

Når man refererer til en leverance, et product, “noget” skabt af andre, skal man altid være omhyggelig med at citere forfatteren/skaberen via en reference (f.eks. hyperlink) til kilden med det originale materiale – og hvis nødvendigt også redaktøren.

Ved at udstyre digitale uddannelsesressourcer med åben licens tillader man andre brugere (f.eks. andre uddannelsesudbydere) at manøvrere frit rundt i dit indhold og at tilpasse det til bedre at møde deres behov.

Når først dit indhold er tilgængeligt via åben licens, kan du stadig forvente, at brugere citerer dig som oprindelig udbyder/udvikler.

Hvis der er sandsyndlighed for en mulig interessekonflikt, bør man sætte sig ind i, hvad de forskellige licensformater betyder. Generelt gælder dette ikke for indhold, der er tiltænkt massedistribution, og hvor skaberne typisk benytter tilskrivningslicensen (den licens, der giver brugere mest frihed).

Når man håndterer elevers digitale data, skal man være opmærksom på strenge GDPR regler (General Data Protection Regulation – Databeskyttelsesforordningen). Personfølsomme data refererer til data, der er endnu mere personlige end personlige data.

Det er ikke ualmindeligt, at en organisation har en databeskyttelsesansvarlig, selvom dette ikke er obligatorisk. Uanset om man har en databeskyttelsesansvarlig eller ej, skal man udvise fuld overholdelse af reglerne, og at man håndterer personlige data som beskrevet I loven.

Igen bevæger vi os ind på et overlap mellem Område 1 og Område 2: vi forholder os til den overordnede digitalisering af den process, der starter med skabelse og brug af digitalt indhold, test og implementering i undervisning, vurdering af læringsudbytte, summativ evaluering og deling af resultater med kolleger og andre interesserede parter.

I de sidste par år har vi f.eks. hjulpet med fuldstændig digitalisering af skoleregistre og karakterbøger:  dette er en altfavnende praksis allerede fuldt implementeret på formelle uddannelsesområder, men som mangler på uformelle områder, der stadig benytter sig af papirbaseret informationsudveksling.