Den 24. oktober 2023 var Bruxelles vært for RESET-projektets afslutningskonference. Projektet er et internationalt samarbejde med det formål at omdefinere effektiv læring i tiden efter COVID-19 pandemien. RESET, medfinansieret af Den Europæiske Kommission via Erasmus+ programmet, tæller syv organisationer fra fem lande (Italien, Danmark, Tyskland, Belgien og Spanien), som sammen har det mål at styrke erhvervsuddannelsessystemets modstandsdygtighed og tiltrækningskraft som et svar på de udfordringer, COVID-19 pandemien har bragt med sig.
Begivenheden fejrede projektets transformerende rejse mod styrkelse af erhvervsuddannelsesudbyderes digitale kompetencer. Afslutningskonferencen fungerede som en vigtig platform for dybdegående diskussioner om projektets positive status med fokus på fuldførte målsætninger og skitsering af de sidste nødvendige skridt for at kunne afslutte projektet på triumferende vis.
IHF og IAL FVG bød varmt velkommen til alle deltagere og satte tonen for konferencens informative præsentationer, der fremhævede de markante fremskridt, der er sket undervejs i projektet.
Med den belgiske partner som vært (IHF) dykkede konsortiet ned i en omfattende udforskning af projektets resultater. Diskussioner var centreret omkring de vigtigste nøglepunkter og kastede lys på værdifuld viden genereret via analyse af projektets platform.
Konferencen beskæftigede sig også med kommende projektopgaver, og konsortiet var især optaget af de afsluttende aktiviteter, der skal sikre projektets fortsatte succes. Dette inkluderede planlægning af såkaldte Multiplier Events samt strategiske måder at dele og promovere projektet, samtidig med man naturligvis fastholder de højeste kvalitetsstandarder.
Aktive og engagerede deltagere udmøntede sig i en inspirerende konference, hvor der blev delt mange vigtige og værdifulde synspunkter, der vil bidrage til at afslutte projektet på succesfuld vis.
Under en ‘bordet-rundt-debat’ var der en væsentlig diskussion om projektets miljømæssige, sociale og digitale bæredygtighed. Denne involverede en præsentation af RESET Green Guidelines, som er designet til at promovere en grønnere tilgang til projektmøder. Alle partnere delte deres ’best practice’ relateret til disse retningslinjer, og der var således en rig udveksling af ideer.
Konferencen sluttede med en omfattende opsummering af opgaver og deadlines samt en påmindelse om, at deltagerbeviser ville blive distribueret digitalt i tråd med projektets forpligtelse til at forblive papirløs.
For mere information om RESET:
RESET hjemmeside: RESET - Resources for Post-Pandemic Effective Training (project-reset.eu)
RESET Facebook: Project RESET | Facebook