Hvor det hele begyndte

DigComp’s operationelle implikationer for undervisere og organisationer hviler på selve grunden til dets eksistens og det officielle EU-dekret, det stammer fra.

Lige siden første officielle publication og til i dag tæller DigComp litteraturen adskillige opfølgende documenter, der bidrager til at styrke, opdatere og videreudvikle EU-ressourcer ifm. uddannelse og kurser i digitale kompetencer for EU-borgere.

Referenceramme

En liste med i alt 25 anbefalinger til medlemslande og den Europæiske Kommission til at:

1. Identificere og definere nøglekompetencer nødvendige for personlig trivsel, aktivt medborgerskab og beskæftigelsesegnethed i et videnssamfund.
2. Støtte medlemslande i at sikre lige muligheder for alle, særligt i forbindelse med unge menneskers overgang til voksenlivet.
3. Stille et referenceredskab til rådighed for lovgivere og udbydere af uddannelse til facilitering af indsatser på både nationalt og EU-niveau til at opnå fælles aftalte mål.
4. Stille rammer til rådighed for yderligere handling på lokalt niveau.

* Nødvendige færdigheder inkluderer evnen til at søge, samle og behandle information samt bruge den på kritisk og systematisk vis, hvor relevans vurderes, og hvor der skelnes mellem det virkelige og det virtuelle, samtidig med at sammenhængen mellem de to genkendes. Individer bør kunne bruge redskaber til at producere, præsentere og forstå kompleks information samt have evnen til at  tilgå, søge på og bruge internetbaserede services. Individer bør også kunne bruge informationsteknologi til at understøtte kritisk tænkning, kreativitet og innovation.

EUs systematisering af undervisning og uddannelse til Livslang Læring

I anbefalingen kan det læses, at EU institutioner vil støtte tiltag til transnational systematisering af uddannelse og kurser, der findes for en given kompetence.

Denne udmelding refererer til muligheden for internationalt at udvikle og konsolidere et standardpensum/-modul, som alle organisationer og institutioner overordnet kan referere til og få yderligere inspiration fra ift. at operationalisere afledt læring.

Disse standardpensa-/moduler er også kendt som “uddannelses- og kursusområder”.

Identifikation af nøgleområder

Hvert kompetenceområde oplister en række underkompetencer opdelt pr. undervisningsområde, som eksperter konsulteret af EUs fælles forskningscenter (Joint Research Centre of the EU Commission) anser for at være “instrumentale” for at kunne mestre den givne kompetence.

Hvert område er også associeret til en 8-trins evalueringsmodel, der hjælper studerende/kursister (og undervisere) med at rangere deres dygtighed i forhold til hvert af områdernes kompetencer.

Evalueringsskemaet er inspireret af Den Europæiske Kvalifikationsramme (European Qualification Framework) for at give mulighed for endnu større overførbarhed på EU niveau, uanset den nationale anvendelsessammenhæng.

Forholdet mellem EUs Uddannelses- og kursusområder

For få paragraffer siden blev det nævnt, at uddannelses- og kursusområderne er et svar på behovet for internationalt at konsolidere en fælles og EU-valideret tilgang til at fostre EU-borgeres livslange læring.

Den praktiske implikation på dette er, at uddannelses- og kursusområderne anbefaler den kombination af viden, tilgang og færdigheder som uddannelses- og kursustiltagene skal modeleres efter: de er en konkret manifestation af og udtryk for den slags undervisningsprogrammer, som EU-institutioner forventer at se på græsrods- og lokalniveau, både i formelle og endnu mere i uformelle miljøer.

Latest update: DigComp 2.2, 2022

Ressourcer og yderligere materiale

Igennem årene er DigComp litteraturen blevet udvidet til adskillige andre områder udover de officielle opdateringer (dvs. version 2.1 og 2.2): nye ressourcer er specielt udviklet til at støtte uddannelses- og kursusudbydere i bedre at kunne operationalisere DigComp indhold og udnytte dets potentiale.

DigComp into Action: en lang række initiativer udvalgt af Den Europæiske Kommision som værende god praksis i forhold til at få implementeret DigComp i uddannelses- og kursussammenhænge samt som inspiration for andre til at gøre det samme i forbindelse med Livslang Læring.

DigComp at Work: en meget detaljeret oversigt over initiativer udvalgt af Den Europæiske Kommission som værende god praksis i forhold til at få implementeret DigComp i forbindelse med beskæftigelsesegnethed og beskæftigelse generelt.

DigCompORG: en konceptuel platform inspireret af “traditionel” DigComp designet til at opretholde digitaliseringsplanen for uddannelses- og kursusudbydere og digitaliseringen af læringsforløb generelt.

Øvrige: OpenEDU, DigCompConsumers

Seks hovedområder

Et hieraki?

DigCompEduU er en smule anderledes end det traditionelle DigComp: mens områderne i DigComp er separate og i nogle tilfælde kan opfattes som alenestående initiativer, er overlappene mellem to eller flere områder i DigCompEdu helt sikkert mere flydende – så meget at den visuelle repræsentation udgøres af sammenkædede ringe.

En brugerintroduktion

• Hjørnestenen i DigCompEdu er repræsenteret ved områder 2-5, formelt anerkendt som de komponenter der har mest relevans for underviseres opkvalificering i forhold til digitale kompetencer.
• Kompetencerne i områder 1-3 vedrører selve måden, man  underviser på – uanset midlerne (IT vs. traditionel undervisning).
• Område 2-4 handler mere om strategiske opgaver og tiltag (strategi → udvikling → evaluering), som igen karakteriserer læringsoplevelsen.
• Område 5 understreger vigtigheden af en elevcentreret tilgang, der kulminerer i område 6 med muligheden for at gøre elever til medudviklere af egen læringsoplevelse i overensstemmelse med retningslinjerne på områder 2-4.

Et bredere perspektiv

Fokus på muligheder, der øger kapaciteten hos undervisere, er ikke isoleret til konteksten af hverken DigComp specifikt eller digital uddannelse generelt, men er et konkret udtryk for bredere interesser manifesteret af EU-institutioner indenfor Livslang Lærings økosystem.

Anbefalinger fra 2016 om opkvalificeringsmuigheder for voksne understreger en medarbejder-centreret tilgang til uddannelse og kurser som et nøgleområde, idet en motiveret og engageret undervisningsstab er en fundamental forudsætning for enhver form for succesfuld uddannelses- og kursusaktivitet.

Incitamenter for underviseres deltagelse i uddannelses- og kursusaktiviteter bør være mere end blot økonomisk bonus. De bør også indebære øvrige former for belønning, der er lige så relevant for vedligeholdelsen af en undervisningsstabs motivation på lang sigt.

Dette er også bekræftet af den nye EU-dagsorden for voksenlæring 2021-2030, der anerkender, at professionalisme og opkvalificering af undervisere er en fundamental byggesten i forhold til område 4: kvalitet, integritet, inklusion og succes i voksenlæring.

Favnelse af forslaget om digitale kompetencer for undervisere

Graden af en organisations forpligtelse til DigCompEdu er enslydende med organisationens ønske om at være tættere på og stærkere knyttet til adskillige nøglekomponenter, der af EU-institutioner anses som værende succesfulde og bæredygtige faktorer for et mere effektivt økosystem for Livslang Læring:

• Understøttelse af borgeres digitale kompetencer
• Understøttelse af underviseres digitale kompetencer og general digitalisering af uddannelses- og kursusaktiviteter
• Understøttelse af undervisere i deres egen livslange læring
• Understøttelse af kvalitetsuddannlese og nye undervisningsmodeller for elever
• (og mere generelt) understøttelse af opbygningen af et mere robust, toptunet, tilgængeligt og inkluderende uddannelsessystem

Det ene er forlængelsen af det andet…

Det er vigtigt at huske, at DigCompEdu ikke er en substitut for DigComp og heller ikke en mere “avanceret” version.

DigCompEdu er en tilpasning af DigComp områderne til mere specifikke behov og muligheder, samtidig med at man definerer og rammesætter underviserspecifikke kompetencer.

Implikationerne for uddannelses- og kursusudbydere ligger i, at de med sikkerhed kan støtte deres medarbejdere i at forfølge deres kompetencemål indenfor ethvert af områderne.

Virksomhedskommunikation

• Toptunet, hurtigere og mere effektiv kommunikation
• Udbredelse af en meddelselse til et bredere spektrum af potentielle kunder/brugere
• Bidrage til organisationsens opsøgende arbejde og tilbud

Professionelt samarbejde

• Større netværksmuligheder og transfunktionelle samarbejder med interessenter
• Deling af god praksis og skalerbare modeller for innovative pædagogiske rammer/ressourcer

Reflekterende praksis

• Monitorering → Vurdering → Evaluering af resultater

Løbende faglig udvikling

• Test → Validering → Konsolidering af kopibare og bæredygtige praksisser

Udvælgelse af digitale ressourcer

• Sammenligning af behov for og forventninger til de mest egnede redskaber
• Potentielle ressourcers stabilitet sammenlignet med underviseres grad af erfaring med den givne ressource
• Harmonisere det potentielle redskab/ressource med den underliggende pædagogiske tilgang

Skabelse og modificering af digitale ressourcer

• Fælles skabelse og udvikling af nye ressourcer egnede til undervisere og elever
• Tilpasning af eksisterende kilder og ressourcer til det nuværende læringsøkosystem
• Skalering af erfaringer og viden i forbindelse med design af nye funktionaliteter og slutbrug

Håndtering, beskyttelse og deling af digitale ressourcer

• Sikring af elever og underviseres personlige og private oplysninger
• Beskyttelse af undervisningsmateriale (ophavsret)
• Forståelse for de forskellige former for åben licens

Undervisning 

• Prioritering af digitale enheder til igangsættelse af uddannelses- og kursusprogrammer
• Klasseværelse og elevers engagement

Vejledning

• Støtte elever digitalt: e-coaching, e-mentoring, e-tutoring
• Etablering af tillidsbaseret forhold via online midler

Fælles læring

• Intensivering af kommunikation og samarbejde mellem fjernelever/-kursister
• Skabe og pleje et positivt og proaktivt e-klasseværelsesmiljø

Selvregulerende læring

• Muliggøre elevers brug af planlægnings- og monitoreringsprogrammer for at måle egne fremskridt
• Understøtte elever i at identificere justeringer og korrigerende foranstaltninger

Evalueringsstrategier

• Overblik over fjernelevers/-kursisters fremskridt

Analyse

• Strukturering af en datadrevet model for formativ og summativ evaluering af elevers (og læreres) erfaringer
• Brug af et feedbacksystem, der kan bidrage til finjustering af processer

Feedback og planlægning

• Brug af data indsamlet med henblik på rettidig og relevant intervention – i forhold til både positiv og negativ forstærkning af henholdsvis ønskede og uønskede resultater

Tilgængelighed og inklusion

• Gøre Uddannelses- og kursusindhold tilgængelig for alle
• Identifikation og fjernelse af eventuelle forhindringer

Differentiering og personalisering

• Gøre indhold “unikt” og finjusteret til elever og læreres personlige præferencer
• Opsætning af en progressiv kompleksitetsmode, som blåstempler elevers læringskurve

Aktiv engagering af elever

• Gør indholdet underholdende
• Undgå den typiske klasserumsoplevelse
• Få elever til at indgå i fælles udvikling af undervisningsindhold – undgå steril overførsel af viden fra underviser til elev

Færdigheder indenfor information og medier

• Give elever udfordrende opgaver, der stimulerer deres forståelse af digital information

Digital kommunikation og samarbejde

• Stimulering af fjernelever og -kursisters kapacitet til at udføre gruppearbejde og udvikle løsninger i fællesskab

Skabelse af digitalt indhold

• Hjælpe elever med at teste deres kreative og kritiske tankegang (dvs. hvordan man burger referencekilder, hvordan man “brander” materiale)

Ansvarlig brug

• Give elever frihed til at administrere og på sikker vis håndtere deres digitale identititet, deres tilstedeværese på internettet

Digital problemløsning

• Udfordre elever med opgaver, der ligger udenfor deres komfortzone
• Give elever mulighed for at undervise, være mentor for og støtte andre elever