I går tegnede du dette mind map om monografi med blyant på papir. 

I dag går det op for dig, at du ikke overvejede digitale publikationer eller versioner. Første publikation, genprint, genudgivelse og forskellige printformater er alle elementer tilhørende printversionen…

...men ved digital publikation understreges de tilgængelige digitale formater, programmer og enheder til visning og det faktum, at der er systemer på plads, der beskytter mod uautoriseret formidling.

Der er brug for at gentænke hele ideen om mind maps!

1. Udarbejder jeg en node knyttet til Monografi?

Det er den grafisk mest simple løsning: man skal kun tilføje information, og der er plads nok.

Men det er ikke understreget, at det altid er aspekter af Publikation.

2. Udarbejder jeg en node knyttet til Publikation?

Det er en relativt simpel grafisk løsning: man skal kun tilføje information, men der skal frigøres plads.

Digitale og printpublikations-aspekter kunne være bedre grupperet.

3. Tilføjer et lag under Publikation?

Det er den mest præcise løsning i forhold til emnebeskrivelse, men det er arbejdstungt i forhold til grafik: man skal tilføje et lag, omorganisere og integrere nodes og også finde plads på arket.

Man skal måske tegne helt forfra.

Når man tegner et mind map på papir, er det ikke nemt at organisere den plads, man har til rådighed, og det er ofte nødvendigt at slette og starte forfra. 

Som du har set, er papir og blyant (og endnu flere farveblyanter, tusser, billeder og lim) alt for ufleksible værktøjer, når man har brug for, det skal være nemt at integrere eller modificere noget. Det kræver klare ideer fra start, og gør det vanskeligt at ændre mening: præcis hvad mind maps ikke burde være!

Løsningen er at bruge digitale værktøjer til at tegne mind maps: dine maps vil miste lidt af det personlige touch, men de giver plads til at lade din fantasi  og dine tanker flyde frit.

Download værktøjet knyttet til dette modul. Der vil du finde faktaark med 5 af hovedfunktionerne i de mange mind map softwares.

Vælg nu et digitalt værktøj til at tegne mind maps: man kan med fordel bruge det dokument, man lige downloadede, ift. at beslutte sig og finde tutorials.

Opret en konto hvis nødvendigt og genskab det mind map fra starten af modulet.

Dernæst redigerer/tilføjer man information om digitale versioner af bøger og andre ting, der er passende at synliggøre.

Behov

Værktøjsfunktion

Ingen udgift.

Tilgængelighed til gratis versioner og deres begrænsninger.

Mulighed for at ændre mening hvornår som helst.

Let at flytte/reorganisere nodes.

Bruge maps sammen med anden software.

Understøttede formater til import.

Organisering af indhold.

Let at styre tekst, der kan kobles til nodes (forbindelse til kommunikationsnetværk.

Arbejde med flere forskellige enheder.

Platforme med en software version.

Samarbejde.

Let at dele maps i forhold til visning/redigering. Eksportformater.

Digitale værktøjer til at tegne mind maps gør, som du har set, arbejdet meget lettere, fordi de muliggør ændringer og simplificerer pladsstyring.

Til gengæld kræver det, at man tilpasser sig tilgængelig grafik og layout og opgiver lidt af den kreativite styring. Digitale maps gør også, at man mister lidt at det personlige touch sammenlignet med dem, der skrives og tegnes i hånden, et element Buzan tilskrev stor vigtighed.

Ofte tillader digitale værktøjer dog integrering af billeder fundet andetsteds eller stillet til rådighed af værktøjet selv: på denne måde er det muligt at lavere flotte maps uden at være en erfaren illustrator.

I forhold til gruppearbejde er det vigtigt let at kunne dele med hinanden, hvilket nogle værktøjer tilbyder synkront, dvs. i realtid. 

Naturligvis kan sådan et værktøj koste noget.

Digitale Mind Maps…
understøtter brainstorming ved at simplificere ændringer og pladsstyring.

Ofrer…
kreativitet og personligt touch og koster nogle gange noget.

Har adskillige funktioner…
både til grundlæggende design af mind maps, men også til  øvrige funktioner, der udvider brugen.

De bør vælges via…
evaluering af de forskellige funktioner, der til rådighed i forhold til behov.

Indtil nu har du set, hvordan mind maps kan være brugbare i en række aktiviteter udført af en enkelt person.

Potentialet i digitale mind maps maksimeres dog, når de understøtter aktiviteter, der kræver samarbejde.

Du kan sikkert forestille dig, hvordan de kan være brugbare i forbindelse med brainstorming i en gruppe: dette er deres typiske og mest umiddelbare brug.

Vidste du, at ved at bruge de yderligere muligheder, der ligger indbygget i digitale værktøjer, kan man også udnytte dem i forbindelse med anden problemløsning eller projektudvikling?

Problemet

Antonio, Beatrice, Carlo og Daniela var blevet hyret til at implementere et digitalt “praktisk” kørekursus.

De havde modtaget behovsanalyse med en beskrivelse af kontekst, mål og målgruppe. Og også diverse referencemanualer med henblik på at analysere, hvilke emner skulle dækkes og til at definere detaljegraden af indholdet.

De kunne også få hjælp af en ekspert, men kun i kort tid og på tidspunkter som ikke kunne aftales på forhånd.

På grund af alles travle kalendere kunne de også kun mødes en gang imellem, og de havde ikke meget tid: de havde brug for at opbygge et team og også et system for at kunne arbejde effektivt.

Sammen valgte de det digitale værktøj, de ville benytte, og “valgte” Antonio som “mødesekretær”: det var ham, der udarbejdede deres map og redigerede det undervejs i deres diskussioner.

OBS... De kunne alle have foretaget redigeringer i deres map, da det er teknisk muligt. Dog er det normalt under indledende møder, at ændringer er både talrige og strukturelle: derfor er det bedre at en enkelt person er ansvarlig for at foretage opdateringer i første fase.

Baseret på det, de havde læst, skrev Antonio, Beatrice, Carlo og Daniela i vilkårlig rækkefølge de emner, som blev taget op, og som syntes relevante for kursets formål og målgruppe. En rigtig brainstorm!

OBS... de kunne have arbejdet på en anderledes måde ved først at brainstorme hovedemnerne og dernæst have tilføjet detaljer til hvert enkelt emne: dette er den mest bundne måde at arbejde på, når man laver et analogt mind map, der ikke har samme grad af frihed som digitale mind maps i forhold til omorganisering. Men det kræver dog, at man fra start er í stand til at identificere de kategorier, der skal dækkes: dette er nemmere i forhold til de emner, vi allerede kender til, og i mindre grad for dem vi kun ved lidt om.

Da de var færdige med at skrive emnerne ned, evaluerede Antonio, Beatrice, Carlo og Daniela dem igen for at fjerne, hvad der ikke var interessant eller for detaljeret.

OBS... det er en god ide at dele det digitale mind map med eksperten på dette tidspunkt og at planlægge et møde, til når han/hun har godkendt, at der kun er valgt de emner, som han/hun synes er passende.

Hvis værktøjet tillader det, kan eksperten også tilføje kommentarer direkte i det digitale mind map for at kommunikere grundene bag hans/hendes valg.

Med de emner udvalgt, som så ud til at blive dem, de skulle dække på deres kursus, diskuterede de, hvordan emnerne kunne grupperes i hovedsektioner. Indenfor hver sektion definerede de også den endelige rækkefølge, som emnerne skulle præsenteres i.

OBS... den radiale struktur i det digitale mind map er passende i forhold til at beskrive, hvordan kursisterne vil blive introduceret for de forskellige emner, når hovedsektionerne kan tilgås i en flydende rækkefølge (vandret navigation).

Hvis hovedsektionerne derimod skal tilgås i en definteret rækkefølge (lodret navigation), kan strukturen modificeres og præsenteres med et “liste-agtigt” layout.

Efter at være blevet enige om, at kurset skulle gennemføres i en bestemt rækkefølge, justerede Antonio, Beatrice, Carlo og Daniela det digitale mind maps layout tilsvarende og bad eksperten checke deres analyse og notere observationer i kommentarerne knyttet til det digitale mind maps nodes. Kunne de have efterspurgt kommentarer via email?

OBS... Ja, email kan bruges, men ved at modtage kommentarer direkte i det digitale mind maps nodes var de i stand til relativt hurtigt at konceptualisere og gruppere observationerne.

For at fordele arbejdet valgte Antonio, Beatrice, Carlo og Daniela hver en farve og brugte den til at highlighte de emner, de hver især skulle tage sig af.

Tænker du, at Antonio, Beatrice, Carlo og Danielas metode kun bruges til at definere, hvem der har ansvar for hvad?

OBS... brug af farver kan også være en hjælp til visuelt at vise mængden af tildelt arbejde og derigennem optimere fordelingen.

Siden har Antonio, Beatrice, Carlo og Daniela været i stand til stort set uafhængigt af hinanden at arbejde med hver deres tildelte emner.

Da det valgte værktøj tillod det, besluttede de, at de hver især skulle skrive relevant kursusmateriale osv. ind i teksten knyttet til det digitale mind maps nodes. Derefter benyttede de nodes på et lavere niveau til yderligere at klassificere indholdet.

Ville det efter din mening ikke have været bedre at benytte et almindeligt tekstdokument?

OBS... de kunne have brugt adskillige tekstdokumenter eller endda et delt dokument. Den valgte metode tillod dem at arbejde sammen indenfor en struktureret ramme, der var tilgængelig for dem alle. På denne måde var alle opdateret i forhold til hinandens arbejde, drage fordel af dette i forhold til eget arbejde og måske, hvis det var relevant, at skrive kommentarer til hinanden knyttet til de relevante nodes.

Udvalgt og struktureret indhold

Makroanalyse af kursets indhold
Det digitale mind maps struktur samt teksterne knyttet til nodes bidrager med en makroanalyse af kursets indhold.

Kursets storyboard
Forudsat at de også oplistede al den nødvendige information i forhold til at definere, hvordan de skulle vise indholdet og løbende forbedre teksterne, indtil de fandt frem til de endelige versioner, udarbejdede de også et storyboard.

En ramme tilgængelig for alle
Til både forandringer og kommunikation.